Der er kommet flere rådyr i Danmark. Arkivfoto.
Kort om rådyr
Den voksne hun kaldes for en rå, hannen for en buk og ungerne for lam.
Det er kun råbukken, der bærer gevir, også kaldet en "opsats". Opsatsen knækker af i oktober-december, hvorefter en ny begynder at vokse frem.
Rådyrene parrer sig i sensommeren, men har forlænget drægtighed. Det indebærer, at de befrugtede æg kun deler sig nogle få gange, hvorefter de går i en slags dvaletilstand frem til nytår, hvor de sætter sig fast i livmoderen. Herefter fortsætter den resterende fosterudvikling frem til maj-juni, hvor den drægtige rå føder et 1-3 lam.
Rådyr kan under gode leveforhold nå en alder på 15 år, men bliver dog sjældent mere end 10 år gamle.
Hvad kendetegner rådyr?
Rådyret er den mindste hjorteart, der lever vildt i Danmark.
Voksne rådyr har typisk en skulderhøjde på 65-75 cm og vejer normalt 20-25 kilo. De kan, udover på størrelsen, kendes på, at de er brune med hvid bagende, med en kort hale.
For det utrænede øje, kan rådyret godt forveksles med dådyret, der med sine 85-110 centimer er en smule større. Dådyret udmærker sig også med sine karakteristiske hvide pletter på ryggen og er væsentligt mere sky.
Hvad lever rådyr af?
Rådyr spiser meget varieret, men de er dog yderst selektive omkring, hvilke dele af de enkelte planter, de spiser. Ved at undersøge maveindholdet af nedlagte råvildt, har man fundet frem til, at rådyr kan have 50-60 forskellige plantearter i maven på samme tid. De har dog livretter.
Om vinteren spiser de navnlig rødder, fx fra anemoner, samt skud og knopper af løv- og nåletræer, ligesom de også går i marken for at finde vinterafgrøder.
Forår og sommer står menuen på kimplanter, friske skud, urter og friske blade samt agern og bog.
Rådyret bevæger sig meget og har et stort energibehov. Derfor udvælger det omhyggeligt de mest næringsrige plantedele, der hurtigst kan fordøjes.
Det store fødeindtag og en solid bestand bringer ofte rådyret på kollisionskurs med haveejere, der hurtigt kan få rosenbede og andre vækster udraderet af en flok sultne rådyr.
Hvor udbredt er rådyr?
Rådyret har med stor succes tilpasset sig vores moderne kulturlandskab med vekslen mellem krat, skov og åben mark.
Rådyr findes stort set i hele landet, og bestanden er siden midten af sidste århundrede steget ganske betydeligt. Den generelle vækst i bestanden gennem årene skyldes, at mens man helt op til 2. verdenskrig udelukkende opfattede rådyr som skadedyr, der skulle bekæmpes med alle midler, mens arten nu er omfattet af fredningsbestemmelser og nyder godt af den generelle vildtpleje.
En del rådyr har også vænnet sig til menneskets tilstedeværelse og fundet sig til rette nær byerne, hvor der ikke drives jagt på dem. Endelig har en række milde vintre, vintergrønne marker og det landsdækkende udbrud af skab blandt ræve i 00’erne også bidraget til væksten i rådyrbestanden.
Seneste bestandsanalyse af danske rådyr fra 2023, viser dog af udviklingen er gået i den anden retning siden 2011. Dette kommer til udtryk gennem vildtudbyttet, der er faldet med 42% siden da. Vildtudbyttet er en måleenhed for nedlagt råvildt og er den bedste måde at vurdere bestandens størrelse på.
Dette dyk kan have forskellige årsager, og være en korrelation mellem forskellige hændelser, så som sygdom og faldende økologisk bæreevne. Dvs. at der er plads og føde nok i de økosystemer hvor rådyrene indgår i, i forhold til antallet. I rapporten afvises det dog at dykket kan have med ændringer i rævebestanden, som er rådyret eneste naturlige fjende.
Hvis du vil sikre, at dine rådyr har nok at spise i løbet af vinteren, kan du fodre dem med gulerødder, som høre til blandt en af rådyret favoritter. Er der ikke foder, lever de blandt andet af bark, rødder og kviste fra træer. Foto: Scanpix
Hvordan slipper du af med rådyr i haven?
Rådyr er, i modsætning til sine artsfælder, dådyret og kronhjorten, ikke nær så sky og ynder derfor at trække tæt på beboelse. Det er ikke unormalt, at rådyr søger ind i pryd- og nyttehaver, hvor de på ingen tid kan rasere de mest velplejede rosenbede eller gulerodsrækker samt ødelægge nyplantede frugttræer på ingen tid.
Den absolut mest effektive måde at forhindre rådyr i at trænge ind i haven, er at hegne den ind med et vildthegn. Hegnet bør måle mindst 1,40 – og gerne 1,80 meter i højden, hvis du vil undgå, at rådyrene springer over det. Vildthegn er muligvis ikke et kønt indslag i haven, men det er effektivt.
Hvis du blot vil beskytte fx små frugttræer, kan du nøjes med at hegne dine træer ind. Her skal hegnet være 1-1,2 meter højt.
En mere eksotisk metode er at hænge et lille bundt menneskehår eller uvasket fåreuld op med et par meters mellemrum langs den strækning, hvor dyrene normalt trænger ind.
Efter sigende bryder rådyrene sig hverken om menneske- eller fårelugt og holder sig derfor væk. Men hårene bør skiftes ofte, hvis metoden skal fungere. I længden er det en fremgangsmåde, der kræver en vedholdende indsats og måske derfor ikke særlig hensigtsmæssig.
Andre rådyrplagede haveejere hænger sure sokker op med nogle meters mellemrum, og andre igen minimerer skaden fra rådyrene ved at sprøjte diverse kemiske afværgemidler eller ildelugtende væsker, såsom hjortetaksolie, på roserne.
Hvorvidt de sure sokker har en effekt, findes der ikke dokumentation for, men kemisk bekæmpelse er derimod til hver en tid frarådeligt af hensyn til miljøet. Kemisk bekæmpelse er desuden i langt de fleste tilfælde ulovligt.
Der i findes et produkt på markedet, som er godkendt af Miljøstyrelsen, og som har til formål at skræmme hjortevildt væk. Produktet er baseret på fårefedt og skal blandes op med vand, hvorefter man sprøjter det på sine planter. Anvendelse af produktet kræver, at man har en bekæmpelsesautorisation, hvilket er en særlig uddannelse i at anvende sprøjtemidler. Det er derfor ikke et middel du som almindelig haveejer kan tage i brug.
Hvordan indretter du haven, så der bliver plads til rådyr?
Du kan også vælge at tage konsekvensen af de nærgående dyr og indrette haven, så deres tilstedeværelse ikke gør skade.
Her er det oplagt at undgå de vækster, som rådyrene sætter størst pris på, fx prydroser og gulerødder, og i stedet vælge vækster, som de ikke gider spise. Det kan fx være:
- Peberbusk
- Stedsegrønne buske
- Stikkende planter (fx kristtjørn)
- Grove vildroser (fx de velduftende æbleroser)
- Kål og kartofler
- Krydderurter som timian, mynte og merian
- Giftige planter, fx (efterårs)krokus, taks, snebær og diverse liljer.
Må du skyde rådyr på din egen grund?
Svaret vil i langt de fleste tilfælde være et klart nej. Som udgangspunkt må der kun drives jagt på arealer større end 1 hektar (10.000 kvadratmeter), og området må ikke være klassificeret som byzone.
Dertil kræves selvsagt, at du:
- Har gyldigt jagttegn
- Har jagtretten til det pågældende stykke land
- Ikke skyder dyrene i en periode, hvor de enten er fredet i almindelighed eller er fredet i det lokale område.
Dog kan du i nogle tilfælde få tilladelse til at "regulere rådyr som skadevoldende vildt". Her gælder ganske særlige bestemmelser, som du kan få mere at vide om hos en vildtkonsulent i din lokale afdeling af Naturstyrelsen. Du finder din lokale afdeling via Naturstyrelsens hjemmeside.
